FOR BØRN: Viden om naturens forunderligheder og fantastiske processer

Opstod der spørgsmål undervejs, da du og dit barn læste “Liv opdager naturens magi”? og er i nysgerrige på at lære mere om naturens processer sammen?

Her er en samling af spørgsmål, som naturligt kan opstå, når vi hører den meget forsimplende udgave af, hvad der sker i vores vinderundelige natur. Jeg har søgt børnevenlige svar på mange af spørgsmålene (og forsøgt at forsimple dem så godt som muligt, naturens processer er vilde at dykke ned i og der er masser at tage fat på!).

Jeg linker linker til hjemmesider, hvor du kan finde mere uddybende information, skulle jeres nysgerrighed vækkes yderligere!

Hvorfor strækker de fleste planter sig efter solen?

En plante har brug for sollys, vand og næring (jord) for at vokse.

Planter kan opfange lys og skygge og plantens stængler og blade leder efter lyset. De fleste planter søger mod lyset, der som regel befinder sig over planten. Det er bl.a derfor, planter strækker sig efter en plads i solen.
Samtidig kan planter mærke at noget hiver i dem. En plante ved, hvilken vej dens rødder skal vokse, fordi den kan registrere, at tyngdekraften hiver i dem. Man kan i dette tilfælde kalde tyngdekraften for jordens usynlige reb. Plantens stængel er indrettet sådan, at den vil vokse i den modsatte retning af tyngdekraften.

(fra https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-finder-planter-vejen-op-af-jorden)

Hvad spiser mariehønen?

Mariehønen spiser bladlus (Bladlus er små grønne dyr, der lever på planter. De kan i store antal være skadelig for planten)

Når en mariehøne lander i eller ved en bladluskoloni, vil de nærmeste bladlus straks udskille et advarselsstof, der får en stor del af de øvrige bladlus til at lade sig falde til jorden. På jorden lurer imidlertid andre farer som løbebiller, edderkopper m.v., der gerne æder bladlus. Mariehøns er altså nyttige på flere måder, dels direkte ved at æde store mængder bladlus, dels indirekte ved at få en masse bladlus til at falde af planterne, uden at de undvegne bladlus derved har store chancer for at undgå at blive ædt.

(Fra https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/insekter/syvplettet-marieh%C3%B8ne)

Hvordan hjælper bierne naturen med flere blomster?

For at planter kan lave frø og frugter, skal deres blomster bestøves. Pollen (kaldes også for blomsterstøv) skal flyttes fra de hanlige støvdragere på en blomst og over på det hunlige støvfang på en anden blomst. Pollen kan flyttes på flere forskellige måder, for eksempel med vinden eller med hjælp fra dyr. Bierne er rigtig gode til at flytte pollen fra blomst til blomst. Bierne er derfor gode til at bestøve blomster.

Blomster, som gerne vil have besøg af bier, må lokke bierne til sig. Det gør de med flotte farver og mønstre, som bierne lægger mærke til. Men blomsterne lokker også med nektar. Nektar er en sød saft, som bierne er helt vilde med. Nektaren er gemt nede i bunden af blomsten. Derfor må bien kravle helt ned i blomsten for at få fat på nektaren. Når bien kravler ind i blomsten, drysser der pollen ned på biens krop. Kroppen er fyldt med lange hår, som pollenet kan sætte sig på. Efter at bien har suget nektar, kravler den ud af blomsten og flyver til en ny blomst. Når bien lander på en ny blomst, kravler den ned i blomsten for at få fat i dens nektar. Mens den gør det, vil noget af pollenet fra biens krop falde af og lande på støvfanget hos den nye blomst. Man siger at bien har bestøvet blomsten.

(Fra https://www.biavl.dk/wp-content/uploads/2016/03/bien-og-blomsten.pdf hvor du kan læse mere)

Hvordan vokser der gulerødder i min jord?

Du kan få gulerødder til at vokse i jorden, ved at ligge gulerods-frø i jorden (det kalder man “at så” gulerødder). Når du har lagt frøene  jorden, skal de dækkes med et tyndt lag jord. Frøene i jorden skal have både sol og vand, så hvis vejret ikke giver os regn, skal du huske at vande dem! Gulerødder kan vokse i det meste jord, nogle planter kræver mere særlig jord end andre og nogle planter kræver gødning.

Hvordan vokser der æbler på træet?

For at planter kan lave frø og frugter, skal deres blomster bestøves.

Træet blomstrer og æbleblomsterne skal bestøves for at kunne lave frø og frugter. Pollen (også kaldet blomsterstøv) skal flyttes fra en blomst og over på en anden blomst. Pollen kan flyttes på flere forskellige måder, for eksempel med vinden eller med hjælp fra dyr. Bierne er rigtig gode til at flytte pollen fra blomst til blomst. Bierne er derfor gode til at bestøve blomster.

Blomsten består af en frugtknude som vokser lige som en gravid mave og ender som et modent æble. I frugtknuden ligger der frø (de udviklede frø kalder vi for kerner, dem kan vi se, når vi kommer ind til æblets midte/kernehus)

(Lær mere her: http://plantererogsaamad.dk/aeblet-a-aebler-laerer/ 

og i bogen “Haven til maven” af Jakob Keller)

Hvad spiser regnorme?

Regnormen spiser blade og jord, men det den lever af er også bitte små alger, svampe, dyr og bakterier der lever i jorden og på bladene.

(Fra skoven i skolen, læs mere her: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/hvad-spiser-regnorm)

Hvad sker der med mælkebøttefrøene, når de flyver?

Vinden tager mælkebøttefrøene med sig.. Hvis frøene lander på jorden, vil de blive til nye mælkebøtter. Mælkebøtter behøver ingen bier eller andre bestøvere. Mælkebøtterne sår sig selv.

Hvis sneglens organer sidder i sneglehuset, har nøgensneglens så ingen organer?

Nøgensneglen har naturligvis organer, selvom den ikke har et hus der beskytter dem. 

På denne side kan du se et billede, af hvor organerne sidder på den iberiske skovsnegl: https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/bloeddyr/iberisk-skovsnegl/

Og her kan du se hvordan huset beskytter organerne hos de snegle der bærer hus: https://da.wikipedia.org/wiki/Snegle

Hvordan bliver de visne blade til jord?

Døde blade, grene og dyr – ja, alt naturens affald – er hele tiden ved at blive nedbrudt til mindre dele. Nedbrydning sker ikke af sig selv, men skal ofte have hjælp fra noget andet. Hjælperne kan være små dyr, bakterier eller svampe – og det kan også være solens lys, vind eller vand.

(Fra skoven i skolen, læs mere her: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/nedbrydning)

Hvordan blev vandpytten til is? Og hvorfor smelter sneen på mig?

Når det bliver så koldt at vi kalder det “frost”, fryser vandet til is. Jo større vandpytten eller mængden af vand er, jo længere tid er den om at fryse til is. Så store vandpytter kan have et meget tyndt islag, i mens mindre vandpytter kan være frosset helt til is. Sneen er kold og vores kroppe er varme. Når sneen lander på kroppen, smelter sneen, fordi vores krop er varmere. Prøv at sætte vand i fryseren (måske i beholdere af forskellige størrelser), så kan du holde øje med hvor hurtigt vandet fryser til is og du kan mærke hvor hurtigt det smelter, når du tager det ud og enten lader det stå eller leger med det – Tror du at det vil smelte hurtigere eller langsommere, hvis du leger med isen, end hvis du blot lader den stå på køkkenbordet?

 

Havde dit barn flere spørgsmål, som i ikke fik svar på? Jeg ønsker at bidrage til den naturlige læring og at støtte og løfte børns medfødte nysgerrighed, så tøv ikke med at give mig feedback på mahansenria@gmail.com