Oplev naturens magi

Naturen byder på den vildeste gaveregn af gratis nærvær, overskud og dejlige oplevelser. Naturen har så meget at give og i naturen opstår der særlig magi, hvis vi lader os selv opsluge af den. Og det vil jeg efter bedste evne, forsøge at inspirere dig til.

Jeg føler at der er et stort behov for, at vi lader os selv mærke naturen og den nysgerrighed, som vi som børn havde, men som mange af os glemte i den fortravlede hverdag, da vi voksede op. Med eller uden børn, vil jeg opfordre til at vi dykker ned, mærker, smager og lytter til naturen.

For nogle er det helt naturligt, for andre er det svært – måske har det altid været svært, måske er det blevet det, fordi der enten ikke var tid, fordi vi ikke fik lov som børn eller fordi vi måske ikke umiddelbart brød os om det.

Naturen er for alle – det handler bare om at finde frem til det der nærer os.

At  lade egne begrænsninger blive hjemme på den hylde der er sværest at nå, kan være svært, men jeg håber at du vil gøre et forsøg, særligt hvis du har børn. Når vi fokuserer på at nyde, fremfor at lade os begrænse, opstår magien. Når vi lader være med at lade begrænsningerne sætte dagsordenen, er det nemmere at støtte børn i deres naturlige nysgerrighed i naturen. Og ikke mindst at fodre den nysgerrighed!

Måske får vores børn vådt tøj, måske får de mudder i støvlerne, måske får de sand i håret, måske skal både tøj og overtøj vaskes og hænges til tørre i flere dage.  Måske troede vi at det var for koldt, at barnet løb ud på bare tæer og måske fandt barnet hurtigt ud af at det sørme var for koldt. Eller måske fandt barnet ud af, at det faktisk var rart at mærke sig selv og naturen.

Måske kan vi ikke selv lide edderkopper og snegle.. Og måske er det svært, at vise begejstring, når vores børn viser os noget, som vi selv synes er ulækkert eller ubehageligt at røre ved. Måske kan vi støtte vores børn i interessen alligevel, ved at undersøge det, på en måde som vi selv bryder os om. Eller måske kan vi bare hylde at barnet ikke har samme stopklods og lade barnet undersøge på sin helt egen og lærerige måde, uanset hvad eller hvordan vi selv ville have gjort.

Måske har barnet en naturlig stopklods, måske har barnet tilegnet sig en stopklods. Måske kan barnet alligevel støttes i at få øje på naturens vidunderligheder – måske mest observerende som en start – måske skal vi gå forrest og vise barnet hvor magisk naturen faktisk er!

I min e-bog bliver du præsenteret for simple ideer til aktiviteter og leg i og med naturen, som alle kan være med på og som stimulerer vores sanser på en eller flere måder. Kærlighed til og omsorg for sindet, for både børn, unge og voksne.

God fornøjelse!

Den gratis smagsprøve indeholder blandt andet følgende:

Lav din egen Mandala

Smukke duftgryder og giftige eliksirer

Find guld

Lav en mudderpøl

Spis naturen

Mærk din jord

Lav din egen naturbog og gå på opdagelse

Smukke duftgryder og giftige eliksirer